Hænger lang sagsbehandlingstid sammen med flere omgørelser?
Ikke undersøgtLange forløb kan betyde flere skift og mindre sammenhæng i oplysningerne.
Lange forløb kan også skyldes grundig oplysning af sagen, som giver mere holdbare afgørelser.
Forskningsrummet
Vi alle skaber Håbet undersøger, hvad der sker i borgernes sager, når man ser dem fra borgerens side. Vi omsætter tendenser til økonomiske konsekvenser for stat og kommuner, så myndighederne selv kan se på deres processer.
Neutral og uafhængig af partipolitik. Vi udstiller ingen, tager ikke politisk stilling og viser aldrig oplysninger om navngivne sagsbehandlere. Data kommer kun fra borgere, der har givet samtykke i appen HOPE, og vises tidligst, når der er mindst 5 sager bag.
Forebyggende indsatser, familiebehandling og sagsforløb for børn og unge.
Se områdetHjælp efter serviceloven, hjælpemidler, bostøtte og handicapkompenserende ydelser.
Se områdetSygedagpenge, afklaringsforløb, fleksjob og førtidspension.
Se områdetVentetid, overgange mellem region og kommune samt mistrivsel undervejs i sagen.
Se områdetOmgørelser, hjemvisninger og de processkridt, der går forud for en afgørelse.
Se områdetArbejdsskade, patientskade og andre erstatningssager. Rammen er ved at blive lagt.
Se områdetVi viser kun tal, der har en offentlig kilde. Egne målinger offentliggøres først, når piloten har leveret data, der opfylder vores regler.
Knap 40 % af de forebyggende indsatser til børn og unge gives som familiebehandling.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Kommunerne brugte knap 2,5 mia. kr. på familiebehandling i 2023.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Kataloget beskriver 25 centrale elementer ud af 64 fundne.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Borgere registrerer selv forløbet i deres sag i HOPE og vælger, om oplysningerne må bruges anonymt i forskningen.
En tendens placeres på det niveau, hvor den optræder: enkelt afdeling, kommune, region eller hele landet.
Vi regner tendensen om til økonomiske konsekvenser, så den kan indgå i myndighedernes egen prioritering.
Om Håbet
Vi alle skaber Håbet er forsknings- og analysedelen af Håbet. Håbet tilbyder borgere hjælpemidler og appen HOPE. Her i forskningsrummet samler vi det, borgerne selv vælger at dele, og gør det til viden, som alle kan bruge.
Viden om sagsforløb er kun nyttig, hvis alle parter kan stole på den. Derfor beskriver vi, hvad data viser, og hvor sikker viden er. Vi anbefaler ikke politiske løsninger. Det er op til myndigheder, fagfolk og politikere at vurdere, hvad der skal ændres.
Når en tendens peger på et bestemt sted, er formålet at give det sted mulighed for selv at undersøge sine processer. Det er ikke at finde en skyldig.
Indikatorer og metode, der kan holdes op mod egen praksis.
Overblik over, hvor tendenser optræder, og hvad de koster.
Åben metode, tydelige kilder og klare forbehold.
Indsigt i, hvad deres bidrag bruges til, og hvordan det beskyttes.
Håbet og appen HOPE finder du på haabeet.dk.
Metode
Vi arbejder med åbne spørgsmål. Hvert spørgsmål har argumenter for og imod og en status, der viser, hvor langt vi er nået.
Spørgsmålet er formuleret, men der er endnu ikke data.
Data understøtter antagelsen på det angivne niveau.
Data understøtter ikke antagelsen.
Antagelsen holder kun i dele af materialet eller på visse niveauer.
Data kan ikke besvare spørgsmålet. Det kræver anden metode eller flere data.
Lange forløb kan betyde flere skift og mindre sammenhæng i oplysningerne.
Lange forløb kan også skyldes grundig oplysning af sagen, som giver mere holdbare afgørelser.
Borgere oplever ofte at skulle forklare sig forfra.
Skift kan også give nye øjne på en fastlåst sag.
Ens mønstre på tværs af kommuner peger på fælles regler eller en reform.
Fælles it-systemer, vejledninger eller arbejdsgange kan give samme mønster uden lovændring.
Borgeren ser hele forløbet på tværs af myndigheder.
Selvregistrering kan være ufuldstændig, og de borgere, der bruger HOPE, er ikke nødvendigvis repræsentative.
Data fra HOPE er borgernes egne oplysninger. De supplerer offentlig statistik og erstatter den ikke. Vi angiver altid, hvor mange sager en konklusion bygger på (mindst 5), og hvilke skævheder der kan være i udvælgelsen.
Fagområde
Hvordan børne- og familiesager forløber set fra familiens side: fra underretning og børnefaglig undersøgelse til forebyggende indsatser, familiebehandling og eventuel anbringelse. Vi ser på, hvor lang tid trinene tager, hvordan barnets trivsel udvikler sig undervejs, og hvor ofte afgørelser bliver ændret efter klage.
Knap 40 % af de forebyggende indsatser til børn og unge gives som familiebehandling.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Kommunerne brugte knap 2,5 mia. kr. på familiebehandling i 2023.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Kataloget beskriver 25 centrale elementer ud af 64 fundne.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen, Videnskatalog: Centrale elementer i virksom familiebehandling (2026).
Tid fra underretning til afgørelse og fra afgørelse til igangsat indsats.
Måles fra pilotAndel af påklagede afgørelser, der ændres eller sendes tilbage til ny behandling.
Måles fra pilotForbrug fordelt på typer af indsats, fx familiebehandling, aflastning og anbringelse.
Måles fra pilotBarnets og familiens trivsel undervejs i sagen, som familien selv registrerer den.
Måles fra pilotOm familiebehandlingen indeholder de elementer, som videnskataloget beskriver som centrale.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotBerørte sager × offentlig enhedsomkostning pr. trin × varighed
Eksempel på metode: Hvis en indsats starter senere end planlagt, opgør vi ekstra tid i undersøgelse, eventuelle akutte foranstaltninger og ekstra klagebehandling. Enhedsomkostninger hentes kun fra offentlige kilder og angives ved hvert resultat.
Fagområde
Sager om hjælp efter den sociale lovgivning til voksne: hjælpemidler, merudgifter, bostøtte, botilbud og borgerstyret personlig assistance. Vi ser på, hvor længe borgeren venter, hvor ofte sagen skal genoptages, og hvad ventetiden betyder for borgerens hverdag og for udgifterne andre steder i systemet.
Tid fra ansøgning til afgørelse holdt op mod kommunens egne servicemål.
Måles fra pilotAndel af påklagede afgørelser, der ændres eller hjemvises.
Måles fra pilotForbrug fordelt på hjælpemidler, merudgifter, bostøtte og botilbud.
Måles fra pilotBorgerens trivsel mens sagen står på, som borgeren selv registrerer den.
Måles fra pilotHvor ofte samme behov søges igen, fordi den første afgørelse ikke løste det.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotBerørte sager × (ekstra sagsbehandling + afledte udgifter) × varighed
Afledte udgifter kan fx være midlertidige løsninger, mens borgeren venter på et hjælpemiddel, eller øget brug af andre ydelser. Hver post skal have en offentlig kilde.
Fagområde
Forløb for borgere på sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb og fleksjob og sager om førtidspension. Vi ser på, hvor mange forløb og afprøvninger en borger gennemgår, før der træffes en afgørelse, og hvordan helbred og trivsel udvikler sig imens.
Samlet tid fra første sygemelding eller ansøgning til endelig afgørelse.
Måles fra pilotAndel af påklagede afgørelser om ydelser og pension, der ændres eller hjemvises.
Måles fra pilotAndel af tilkendelser, hvor en psykisk lidelse er hovedårsagen, og forløbet frem mod den.
Måles fra pilotAntal afklaringsforløb og arbejdsprøvninger, før der træffes afgørelse.
Måles fra pilotForbrug pr. forløbstype og ydelse.
Måles fra pilotBorgerens helbred og trivsel undervejs, som borgeren selv registrerer det.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotBerørte sager × (ydelse pr. periode + forløbsudgift) × ekstra varighed
Hvis et forløb trækker ud, opgør vi den ekstra periode med forsørgelsesydelse og forløbsudgifter. Fordelingen mellem stat og kommune følger de gældende refusionsregler, som angives med kilde.
Fagområde
Hvordan sundhedsforløb hænger sammen med borgerens øvrige sager. Vi ser på ventetid, overgange mellem sygehus, praktiserende læge og kommune og på, hvordan ventetid i sundhedsvæsenet påvirker sager om beskæftigelse, social støtte og børn.
Tid fra henvisning til udredning og behandling, som borgeren oplever den.
Måles fra pilotHvor ofte oplysninger mangler, når borgeren går fra region til kommune.
Måles fra pilotBorgerens trivsel mens der ventes, som borgeren selv registrerer den.
Måles fra pilotOm ventetid i sundhedsvæsenet forlænger sager på andre fagområder.
Måles fra pilotAfledte udgifter i kommune og stat fordelt på sagstyper.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotBerørte sager × ekstra ventetid × afledt udgift pr. periode
Vi opgør, hvad ventetid koster uden for sundhedsvæsenet, fx forlænget forsørgelse eller ekstra kommunal støtte. Udgifterne fordeles på region, kommune og stat med kilde.
Fagområde
Omgørelser og hjemvisninger på tværs af fagområder og de processkridt, der går forud: partshøring, begrundelse, aktindsigt og vejledning om klageadgang. Målet er at vise, hvor i processen fejl opstår, så myndighederne kan rette processen, ikke den enkelte medarbejder.
Andel af påklagede afgørelser, der ændres eller hjemvises, fordelt på fagområde.
Måles fra pilotOm sagen var utilstrækkeligt oplyst, forkert vurderet eller havde formelle fejl.
Måles fra pilotOm borgeren blev hørt og fik aktindsigt inden for fristen.
Måles fra pilotTid fra klage til ny afgørelse, herunder genbehandling efter hjemvisning.
Måles fra pilotOmkostning ved klagebehandling og genbehandling pr. sagstype.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotOmgjorte sager × (klagebehandling + genbehandling + forsinket ydelse)
En omgjort afgørelse koster både i klageinstansen og i kommunen, og borgeren kan have manglet en ydelse i mellemtiden. Hver post opgøres med offentlig kilde.
Fagområde
Dette område er under opbygning. Indikatorer og metode kan blive ændret, før målingen begynder.
Sager om erstatning, fx arbejdsskade, patientskade og erstatningskrav mod det offentlige. Vi vil se på, hvor lang tid sagerne tager, hvor ofte afgørelser ændres, og hvordan erstatningssagen påvirker borgerens øvrige sager.
Tid fra anmeldelse til afgørelse om anerkendelse og erstatning.
Måles fra pilotAndel af påklagede afgørelser, der ændres eller hjemvises.
Måles fra pilotOm erstatningssagen forsinker sager om beskæftigelse eller pension.
Måles fra pilotHvor hurtigt et mønster vokser eller aftager over tid.
Måles fra pilotBerørte sager × (sagsomkostning + afledt forsørgelse) × ekstra varighed
Den endelige model fastlægges, når området er færdigt. Erstatningsbeløb til den enkelte borger indgår aldrig.
Nyheder og artikler
Opslag fra forskningsplatformen. Alle opslag er godkendt af et menneske før offentliggørelse.
Rapporter og afhandling
Her offentliggøres rapporter, metodenotater og afhandlingen, efterhånden som de er færdige og godkendt.
Målerammen, spørgsmålsbanken og reglerne for anonymisering beskrevet i detaljer.
Under udarbejdelseDe første resultater fra piloten, når datagrundlaget opfylder reglen om mindst 5 sager.
Afventer pilotDen samlede forskningsmæssige behandling af mørketal i borgernes sager.
Under udarbejdelseDer er endnu ingen udgivelser. Følg med under Nyheder og artikler.
Data og governance
Forskningen bygger på tillid. Derfor er reglerne faste og offentlige.
Kun data fra borgere, der aktivt har givet samtykke i appen HOPE, indgår. Samtykket kan trækkes tilbage.
Data anonymiseres, før de bruges i analyser. Vi viser aldrig oplysninger, der kan føre tilbage til en borger.
Intet resultat vises, før der er mindst 5 sager bag. Under tærsklen vises kun, at der endnu ikke er nok data.
Data vises aldrig ned på navngivne sagsbehandlere. Det laveste niveau er en enkelt afdeling.
Et rådgivende panel med borgerrepræsentanter følger arbejdet og kan stille spørgsmål til metode og offentliggørelse.
AI kan hjælpe med udkast til analyser og tekster. Mennesker kontrollerer og godkender alt, før det offentliggøres.
Der udarbejdes en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse (DPIA) for behandlingen.
Alle, der behandler data på vores vegne, er omfattet af en databehandleraftale.
Der må ikke stå tal på siden uden en kilde. Offentlige tal står med kilden under. Egne resultater vises først fra piloten og altid med oplysning om datagrundlaget.
Denne hjemmeside bruger ingen cookies og ingen sporing. Vi indsamler ingen oplysninger om dine besøg.
Kontakt
Henvendelser sendes til kontakt@haabeet.dk.
Send ikke personfølsomme oplysninger om din egen eller andres sag via formularen. Vil du bidrage med data, sker det med samtykke i appen HOPE.
Alle enhedsomkostninger hentes fra offentligt citerbare kilder, og kilden står under hvert beløb. Beregningen fordeles på stat og kommuner, så hver myndighed kan se sin egen andel. Indtil piloten har leveret data, vises ingen beløb.